1. møde i solcellegruppen

Vi mødtes første gang i gruppen, som vi har valgt at kalde ‘Bevar Fodby Grønt’

Gruppen består af 3 repræsentanter fra Fodby siden af Slagelsevej og 2 repræsentanter fra den anden side.

På vores første møde blev vi enige om, at vi står over for en stor opgave, men vi blev dog enige om et par punkter, vi kunne begynde med.

Et af punkterne går ud på at få kontakt til de ejendomme der ligger uden for de lovgivne 200 meter fra solcellerne, da vi har hørt fra flere at de 200 meter som vedrører lov om kompensation kan tolkes på forskellige måder og at det ikke altid er det rigtige startpunkt de 200 meter bliver målt fra.

Hvis du sidder og tænker, ‘Jeg vil gerne bidrage til gruppen’ eller hvis du har spørgsmål, eller lign.

Så skriv en e-mail til os, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.

Vi har løbende dialog med forskellige instanser, og ser frem til at kunne præsentere når der kommer noget nyt.

Det er vigtigt for os at understrege, at vi har forståelse for den landmand, der vælger at bruge sin jord til solceller. Men det område, som BeGreen har ansøgt om, er i manges øjne for stort og vil påvirke for mange mennesker.

Som man kan se på billederne nedenfor, er der ansøgt om 367 hektar, eller omregnet til 514 fodboldbaner, som er 27 hektar over Nordeuropas nuværende største solcellepark, som ligger 10 km vest for Aabenraa.
Det er vi flere der mener at Næstveds gode landskab ikke skal lide til last for at blive Nordeuropas største solcellepark, vi mener at man bør kigge på nogle af de andre muligheder der er i kommunen.

Projektområde 1
Projektområde 2